søndag den 25. oktober 2009

Kostplan

Morgenmad

30g (kvinder), 60g (mænd) groft brød (max 5 g fedt/100g, min 8g kostfibre/100g) eller
30g (kvinder), 60g (mænd) fiberrigt morgenmadsprodukt (max 10g fedt/100g, max 15g sukker/100g, min 8 g. kostfibre/100g)
5g minarine
1 æg eller 2 skiver mager ost (max 18g/100g, max 30%) eller 2 tsk marmelade uden sukker
1 stykke frugt eller et glas juice (uden tilsat sukker)
½ l mælk (max 0,5g fedt/100g) minimælk har 0,5% fedt. Husk at indtage ½ l mælkeprodukt om dagen, den ½ l må godt fordeles udover hele dagen.
kaffe og te uden sukker og fløde. Der må godt bruges sødemiddel.


Formiddag

1 stykke frugt eller ca. 100g grøntsager eller 30g groft brød/knækbrød/grovkiks (max 5g fedt/100g, min 8g kostfibre/100g, max 10g sukker /100g)
1 sive mager ost eller 2 tsk sukkerfri marmelade eller 5g minarine eller 10g blandede nødder
kaffe eller te uden sukker og fløde.


Frokost

60g (kvinder), 120g (mænd) groft brød eller anden grov kulhydrat, fx. fuldkornspasta, grov bulgur, (min. 7g kostfibre/100g), brune ris, kartofler (utilberedt , altså vægten , de må gerne spises kogte)
2 æg eller 4 skiver magert pålæg (max 10g fedt /100g) eller 4 skiver mager ost eller 1 dåse makrel i tomat/tun i vand eller 30g blandede nødder eller 1 advokado


Eftermiddag

1 stykke frugt eller ca. 100g grøntsager eller 30g groft brød/knækbrød/grovkiks (max 5g fedt/100g, min 8g kostfibre/100g, max 10g sukker /100g) eller 1 glas smoothie uden tilsat sukker, lavet på frugt og evt. 1 dl. magert mælkeprodukt
1 skive mager ost eller 2 tsk sukkerfri marmelade eller 5g minarine eller 10g blandede nødder
kaffe eller te uden sukker og fløde


Aftensmad

30g (kvinder), 60g (mænd) groft brød eller anden grov kulhydrat, fx. fuldkornspasta, grov bulgur, (min. 7g kostfibre/100g), brune ris, kartofler (utilberedt)
100-130g (kvinder), 150-180g (mænd) tilberedt kød, fisk, fjerkræ, (max 10g fedt/100g) eller 1 advokado. Tilbered evt. kødet med 1-2 tsk planteolie.
200-300g grøntsager.
2 spsk. light dressing (max 5g fedt/100g) eller 2 spsk. mager sauce (lavet på mælk)


Sen aften

1 stykke frugt eller ca. 100g grøntsager eller 30g groft brød/knækbrød/grovkiks (max 5g fedt/100g, min 8g kostfibre/100g, max 10g sukker /100g) eller 1 glas smoothie uden tilsat sukker, lavet på frugt og evt. 1 dl. magert mælkeprodukt
1 skive mager ost eller 2 tsk sukkerfri marmelade eller 5g minarine eller 10g blandede nødder.
kaffe eller te uden sukker og fløde

Min krops dagbog

Onsdag den 21/10

Højde 160 (må være skrumpet plejer at være 162 hi hi)
vægt 90,2 kg
bmi 35
fedt procent 41,1
vand procent 30

Eneste jeg undrede mig over var højden ellers passede alt andet.

Onsdag den 4/11

Fik målt min højde igen . PYYY HA . Var ikke begyndt at vokse ned ad hi hi.

Højde 162 cm
Vægt 85,2
bmi 33,2

Søndag Inden start

Slanke og motionshold i Frederikshavn

Aldrig havde jeg troet at jeg skulle melde mig til noget som blev offentlig gjort.
Har altid ment at det var det mest pinlige jeg kunne gøre. At stå offentlig frem og sige
Jeg er for tyk og skal have hjælp. HMMM.

Men igen igen i hele mit liv har min vægt været et problem . Jeg kan godt tabe mig .
Har tabt mig af mange omgang . Men altid taget det hele på igen.

Fik øje på en annonce i avisen hvor man tilbød tab dig gratis. Altså næsten gratis
Det man skulle var at være med hele vejen ca. 2 mdr. også skulle det offentlig gøres i avisen.

Hvorfor så denne blog. Hvis nogen har lyst til at komme forbi og fortælle deres historie, jeres vægttab , sejre og nederlag.
Så vi måske i fællesskab kan komme af med de overflødige kilo. og blive glad for motion.

I onsdags var jeg til informationsmøde i FFK centret Frederikshavn
Mødte kl 19 og varede et par timer.

1. punkt på dagsorden var et stort velkommen til alle fremmødte.
Man havde ikke regnet med så mange. Vi har 54 personer som gerne ville igang.

2. punkt på dagsorden var kostplan af Lotte Schjøtt.
Se kostplan under punkt kostplan.
Her fik vi udlevet kostråd og kostplan og links til forskellige hjemmesider.

3. punkt var motion.
Her blev der fortalt om hvilke motionsformer vi kunne være med til.
Følgende kunne vi vælge imellem
løb, spinning, og step.

4. punkt var mål af højde, vejning. Vægt, bmi, fedt og vand.

Jeg regner med at jeg skal løbe 3 gange om ugen.
Vi starter med motion i morgen mandag d. 25 /10.